Sommerfest og adventhygge

Vi holder gårdfest hver sommer i august måned.

Den 1. søndag i advent tænder vi lyskæderne i gården, drikker glögg og spiser æbleskiver.


Arbejdsdage

Hvert forår og efterår afholder vi en arbejdsdag, hvor vi gør hovedrent i opgangene og planter blomster i gården samt andre forefaldne opgaver. Det forventes, at alle lejligheder er repræsenteret af mindst 1 beboer. I tilfælde af afbud kan den pågældende påtage sig løsning af en nærmere specificeret erstatningsopgave efter aftale med bestyrelsen.

Når vi er færdige med arbejdet, holder vi en hyggelig fælles frokost.


Haveudvalg

For at holde Borggårdens gård hyggelig og med køn beplantning har vi et haveudvalg som står for at indkøbe planter samt vande og vedligeholde i løbet af sommeren.

Vi har staudebede og krydderurter som kan benyttes af alle beboere.

Har du lyst at være med i haveudvalget kan du skrive til bestyrelsen via Probo.


Værksted

I kælderen i Romsøgade 3 har vi indrettet et værksted med lidt værktøj og et arbejdsbord.

Værkstedet er til fri afbenyttelse, blot man husker at rydde op og gøre rent efter sig og aflevere lånt værktøj tilbage efter brug.

   
Intern kommunikation

Udover almindelig hyggesnak og brug af opslagstavler i opgangene kan kommunikation mellem ejendommens beboere ske via Probo eller ejendommens Google Group fællesmail: [email protected]

For at blive medlem af gruppen må I maile jeres e-mail adresse til bestyrelsens adresse: [email protected]

Så vil I blive ”inviteret” ind i gruppen.


Vejledning ved ombygning/renovering af lejligheder i Borggaarden

Hvis man påtænker større ændringer i lejligheden, skal man kontakte bestyrelsen med henblik på tilladelse til ombygningen, evt. indhentning af byggetilladelse samt etablering af All Risk forsikring.

Dette gælder fx., når ombygningen indebærer

• Bærende konstruktioner
• El-installationer
• Vandforsyning
• VVS generelt
• Større indvendige arbejder

'Stort indbo' og 'Indendørs træ' tidligere 'Storskrald'

Bestyrelsen bestiller efter behov og efter hver arbejdsdag afhentning af 'Stort indbo' og 'Indendørs træ'.

Stedet for anbringelse af 'Stort indbo' og 'Indendørs træ' er på fortorvet ved Strynøgade 6. 'Stort indbo' og 'Indendørs træ' sorteres i 2 bunker - en på hver side af indgangen.

'Stort indbo' og 'Indendørs træ' skal anbringes på stedet dagen før afhentning. Hvis I har meget der skal afhentes kan I aftale med bestyrelsen at bestille ekstra afhentning.

'Stort indbo' og 'Indendørs træ' må ikke henstilles i affaldsrummet.

Affald

Der er affaldssortering i affaldsrummet ved Strynøgade 6.
Vi har pt. seperate containere til:

Restaffald: Tømmes tirsdag og fredag.
Bioaffald: Tømmes mandag og torsdag.
Papir: Tømmes hver anden mandag.
Glas: Tømmes efter behov.
Plast (al plast der ikke er plastikposer). Tømmes hver mandag.
Pap: Tømmes mandag og torsdag.
Batterier: Tømmes hver 8. uge.
Elektronik: Tømmes onsdag i ulige uger.
Metal: Tømmes onsdag i ulige uger.

Haveaffald: Skal afleveres på genbrugspladsen.